Tekniker til intelligente bygningsinstallationer og CTS-anlæg

19Feb2018

Insight Building Automation A/S, Roskilde søger tekniker med arbejdsområde i hovedstaden.

Er du vild med ny teknologi, og vil du udvikle dig inden for installation og servicering af intelligente ventilations-, varme- og lysstyringer?

Vi tilbyder gode ansættelsesforhold, og du får:

  • Dit eget firma Circle K kort til frit brug til frokost og kaffe
  • Ford Connect servicevogn
  • Fleksible arbejdstider og gode og kompetente kollegaer.
  • Løn efter kvalifikationer, sundheds-, og pensionsordning, favorable indkøbsvilkår samt PC og telefon mm.

Du tilknyttes vores afdeling i Roskilde og arbejder på projekter primær i hovedstadsområdet. Du kører ud hjemmefra, da du har bilen med hjem.

Spændende projekter inden for den nyeste CTS-teknologi
Du arbejder tæt sammen med dit team bestående af dygtige kolleger samt din projektleder eller serviceleder. Vi arbejder på store og interessante byggerier som sygehuse, kulturbygninger og uddannelsesinstitutioner – både nybyggeri og renovering. Se eksempler her.

Vi arbejder typisk som underentreprenør på projekterne, hvor din vigtigste opgave er at sikre en høj kvalitet på installationer og renoveringer. Dine opgaver inkluderer:

  • programmering af IBI-zoner samt styring for køle-, varme- og ventilationsanlæg
  • indregulering af varme-, ventilations- og lysanlæg
  • punkt- og funktionsafprøvning
  • tilretning af programmer i understationer og hovedcentre
  • kvalitetssikring og serviceeftersyn på eksisterende anlæg.

Du er en dygtig tekniker med CTS-erfaring
Det er vigtigt, at du har erfaring fra en tilsvarende stilling. Du har sikkert en uddannelse som elektriker, maskinmester, automatikmekaniker eller VVS’er. Hvis du derudover har erfaring med styring og regulering samt IBI-anlæg eller andre former for intelligente installationer, er det en fordel.

  • Du trives i et socialt miljø, hvor vi udfordrer hinanden og holder vores aftaler.
  • Du arbejder selvstændigt og er serviceminded og kvalitetsbevidst i dit arbejde.
  • Du taler og skriver dansk på fornuftigt niveau.

Interesseret?

Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte rekrutteringskonsulent hos Jobindex Stine Søderberg på tlf. 8834 2110. Genvej til Jobindex

Vi indkalder løbende til samtaler så send din ansøgning og dit CV allerede i dag og senest den 4. april via nedenstående link. Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis på den rigtige kandidat.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Insight tilbyder kvalitetsløsninger til styring og overvågning af bygningstekniske anlæg som ventilationsanlæg, varmeanlæg, brugsvands- og lysstyringer. Vores ydelser sikrer en optimal energimæssig bygningsdrift, og vi er med til at minimere kundens CO2-udledning og miljøbelastning.

Vi har fokus på trivsel og medarbejderudvikling og sørger for, at vores medarbejdere altid bliver uddannet inden for den nyeste teknologi og udvikling i branchen. Læs mere her.